Audi Aalborg

5 stjerner til Audi Q3 i Euro NCAP

Den nye Audi Q3 tilbyder høj sikkerhed med et omfattende udbud af sikkerhedssystemer, og nu har den kompakte SUV netop opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP – en af de vigtigste sikkerhedstests for biler i Europa.

For at få den højeste bedømmelse med fem stjerner, skal en bil score point i alle vigtige Euro NCAP-kriterier. Den nye Audi Q3 er præcis lykkes med dette i alle fire kategorier beskyttelse af voksne i bilen, beskyttelse af børn i bilen, fodgænger- og cyklistbeskyttelse samt sikkerhedssystemer. De aktivt støttede sikkerhedssystemer - som omfatter automatisk nødbremse til bytrafik og motorveje - indgår i den samlede NCAP-vurdering med 40% vægtning i kategorien voksne i bilen, med 20% vægtning i kategorien fodgænger- og cyklistbeskyttelse samt med 20% vægtning i kategorien sikkerhedssystemer.

Den nye Audi Q3 er naturligvis udstyret med disse teknologier. Sikkerhedssystemerne Audi pre sense basic og Audi pre sense front er standardudstyr. Sidstnævnte giver føreren en visuel, hørbar og haptisk advarsel, når en kritisk situation med fodgængere, cyklister eller andre køretøjer registreres via radar, og indleder en nødbremsning, hvis det er nødvendigt. Også inkluderet som standardudstyr er vognbaneskiftadvarsel, der advarer om kritiske situationer ved vejbaneskift, samt vognbaneafvigelsesadvarsel, der hjælper med at forhindre, at bilen forlader sin bane utilsigtet. Audi Assistentpakke (ekstraudstyr) omfatter desuden adaptiv kørselsassistent, kamerabaseret vejskiltegenkendelse, parkeringshjælp plus, fjernlysassistent og nødsituationsassistent.

Euro NCAP (European New Car Assessment Programme) støttes af et konsortium af europæiske transportministerier, bilejerinteresseorganisationer, forsikringsselskaber og forskningsinstitutter. I alt tolv institutioner fra otte europæiske lande er involveret. Næsten alle nye biler testes og vurderes på deres passive og aktive sikkerhed i Euro NCAP. Programmets testkrav overstiger væsentligt de gældende standarder, der kræves i henhold til europæisk lovgivning.

Læs mere om den nye Audi Q3 og se flere billeder på:
https://www.audi.dk/dk/web/da/modeller/q3/q3.html
https://www.audi-mediacenter.com/en/audi-q3-56

_______________